Forældrearbejdet
Formålet med forældrearbejdet på Hvidborg, er at sikre at forældrene tillader barnet at udnytte de muligheder der ligger i det behandlende miljø.
Udviklingen hos barnet forudsætter at forældrene har tillid til behandlingsarbejdet. Således kommer forældrearbejdet barnet til gode via forældrene. Formålet med forældrearbejdet er endvidere at bryde de uhensigtsmæssige samspilsmønstre i familien.
Der arbejdes på at give forældrene et nuanceret billede af deres barn, der kan fremme forældrenes afstemning (repertoire, udtryksfuldhed og timing) i samspillet med barnet.
Forældrene tilbydes med skiftende interval samtale med afdelingspsykolog og/eller socialrådgiver af 1 times varighed.
Forløbet indledes med 5 samtaler med 1 måneds interval. I denne indledende fase bydes forældrene velkommen.
Der sættes tid af til at diskutere forældrenes betænkeligheder og forventninger ved at indskrive deres barn på behandlingshjem og tid af til at indføre forældrene i behandlingsmetoderne. I de indledende samtaler dannes der et billede af familien. Styrken og arten af forældre/barn forholdet undersøges ved at lade forældrene tale frit og uddybende om deres barn og dets vanskeligheder.
Det er afgørende for forældrearbejdet at der udvikles en arbejdsalliance med forældrene, og at denne alliance opretholdes i en atmosfære af gensidig respekt, forståelse og opmuntring. Forældrenes evne til at etablere en positiv arbejdsalliance er afgørende, når der efter de indledende samtaler planlægges et interventionsforløb.
Indholdsmæssigt drejer forældresamtalerne sig om gensidig information om barnets hverdag i hjemmet og på Hvidborg, og råd og vejledning i forhold til det daglige samvær barn/forældre imellem. Samtalerne har de interpersonelle relationer i fokus.
Der er først og fremmest tale om at lære forældrene at blive "gode nok forældre" (Jv. Winnicott,1965), og støttende interventioner dvs. opmuntring, beroligelse og empati er betydningsfulde.
Interventionen kan tage udgangspunkt i :
-Formidling af relevant teori
Når det skønnes hensigstmæssigt gives forældrene nogle grundlæggende teoretiske
forudsætninger, der kan hjælpe dem til at forstå deres barns adfærd.
- Analyse af konkrete hverdagssituationer/særlige episoder i forældre/barn samspillet.
Med henblik på at opnå kontrol over uhensigtsmæssige samspilsmønstre i familien opfordres forældrene til at beskrive konkrete hverdagssituationer/ særlige episoder i forældre/barn samspillet, som frustrerer dem.
Et sådant materiale kan bidrage til at identificere reaktionsmønstrene i familien, hvilket tjener til at fremme den affektive afstemning. Idet forældrene bliver bedre til at undersøge og forstå hvad der foregår i samspillet med barnet, er der taget et stort skridt i retning af at bryde den onde cirkel i forældre/barn samspillet.
- Præsentation af nye måder at interagere med barnet.
Der er forskel på hvilket udbytte forældrene har af forældrearbejdet. Denne forskel beror bl.a på, at nogle af forældrene ikke magter at omsætte den indsigt der forsøges formidlet i samtalerne, men hænger også sammen med institutionens kompetencer, ressourcer og prioriteringer.
Samtalerne sigter i høj grad på at finde frem til og udnytte forældrenes iboende ressourcer og udviklingspotentialer. Der interveneres altså ikke direkte i forældrenes personlige udvikling.
Når det skønnes hensigtsmæssigt, inddrages primærpædagog/lærer eller barnet i enkelte forældresamtaler og/eller forløb.
I tillæg til forældresamtalerne deltager forældrene i forældremøder på afdelingen og ved skolekonsultationer. Når der er behov for det, primært omkring praktiske forhold, er der også telefonisk kontakt mellem hjemmet og afdelingen (af orienterende og kordinerende art).
Nyere psykodynamisk teori har givet os viden om, hvorledes forældres egne ubearbejdede tilknytningserfaringer gør det svært at interagere med egne børn på en samstemt måde, idet de kommer til at overtage den manglende afstemning i samspillet, de selv har oplevet.
Det betyder at forældrenes oplevelse af egen barndom kan inddrages i samtalen, når det skønnes hensigtsmæssigt. Forældrenes affektive reaktioner på tilknytningen til egne forældre kan understøtte vurderingen af tilknytningsforholdet og ressourcer i familien.
