Til forsiden
Udskriftsvenlig side
Intranet
KFBU - Kristelig Forening til Bistand for Børn og UngeHvidovre Kommune
Behandlingshjemmet
Hvidborg
Neergaards Allé 6
DK-2650 Hvidovre
Tlf. 36 78 00 12
hvidborg@hvidovre.dk
Hvidborgs folder - klik her!Min lille bog om Hvidborg - mest for børn!

(0.6 mb)       (1 mb)


 (4,56 mb)

Indflydelse og samarbejde


Når du kommer på Hvidborg, vil du få indflydelse på alt, hvad der vedrører dig selv. Det skal ikke forstås sådan, at du vil komme til at bestemme alting. På Hvidborg tror vi på, at vi bedst kan være med til at hjælpe dig, hvis vi forstår dig og kender dine ønsker. Det kan vi bedst få noget at vide om ved at lytte til dine meninger.

Hver dag, før og efter skole, mødes du med pædagogerne, lærerne og de andre børn fra afdelingen. Her får du mulighed for at fortælle de andre om hvordan du synes det er gået siden I mødtes sidst. Det betyder at både børn og voksne bedre kan forstå hinanden og bedre kan tage hensyn til hinanden. Her får du også at vide hvad der skal ske resten af dagen (overlap).

I skolen kan du være med til at bestemme mange ting i klassens time, men lærerne vil også tale med dig om dine ønsker til, hvad du gerne vil lære.

På afdelingen deltager du hver uge i "børnemødet". Her kan du være med til at bestemme hvilke aktiviteter du skal være med til, hvilken mad du kunne tænke dig at få, hvilket legetøj afdelingen skal købe, om hvordan du har det med de andre børn og mange andre ting.

To gange om året har de voksne et møde hvor de taler om hvordan de synes det går for dig på Hvidborg. Inden mødet vil du altid få mulighed for, at fortælle den pædagog, der tager sig særligt af dig, om hvordan du selv synes det er gået og hvad du kunne tænke dig, der skulle ske i den næste tid. Efter mødet vil pædagogen igen tale med dig for at fortælle dig, hvad de voksne har talt om. Vi taler også med dine forældre og din sagsbehandler om hvordan det går og om hvordan du har det på Hvidborg. Nogle gange kan du selv være med til noget af denne snak, hvis du gerne vil, men vi vil altid også høre din egen mening om det.

Den allerstørste indflydelse på din hverdag får du dog nok, hvis du taler med de voksne om hvordan du har det, hvad du er ked af og glad for og om hvad du godt kunne tænke dig at få ændret. Du vil naturligvis også få at vide hvad de voksne tænker, så vi sammen måske kan gøre tingene endnu bedre.

 
Tænksomme stunder
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel